63 milliarder pr. år

Antal dyr dræbt på verdensplan af kød-, mælke- og æggeindustrierne, siden du åbnede denne side. Tallene er eksklusiv fisk og andre vanddyr, der dræbes i milliardvis årligt.
Baseret på statistik fra 2010 fra FNs Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) "United Nations' Global Livestock Production and Health Atlas"

FAQ

  1. Rettigheder er et menneskeskabt fænomen. Er de overhovedet relevante ift. andre dyrearter?
  2. Produktionsdyr som køer, grise og laboratorierotter ville ikke eksistere, hvis ikke vi for vores egen skyld havde bragt dem til verden til at starte med. Så kan vi ikke frit behandle dem som vores ressourcer?
  3. Hvis vi ikke udnyttede andre dyr, ville vi ikke have det samfund, vi kender i dag. Retfærdiggør dette faktum ikke, at menneskets udnyttelse af andre dyr, derfor må være moralsk acceptabelt?
  4. Hvis I er fortalere for at afvikle brugen af andre dyr som menneskets ressourcer, tillægger I så ikke mere værdi til andre dyr, end I gør til de mennesker med sygdomme, som måske ville blive kureret gennem dyreforsøg?
  5. Hvis vi bliver veganere, vil andre dyr uundgåeligt stadig blive skadet, når vi planter grøntsager, og hvad er forskellen mellem at opfostre og dræbe dyr til mad og uintentionelt at dræbe dem som en del af et plantebaseret landbrug?
  6. Er dyreretspositionen ikke blot et religiøst synspunkt?
  7. Er menneskets udnyttelse af andre dyr ikke en "tradition" eller "naturligt", og derfor moralsk retfærdiggjort?
  8. Hvor sætter man grænsen vedr. hvem, der kan have rettigheder? Har insekter rettigheder?

1. Rettigheder er et menneskeskabt fænomen. Er de overhovedet relevante ift. andre dyrearter?

Præcis ligesom den moralske status af et menneske eller et andet dyr ikke afgøres af hvem, der bragte vedkommende til verden, afgøres, hvad et moralsk koncept er relevant for, ikke af hvem, der opfandt det. Hvis der kun blev taget moralsk hensyn til opfinderne af moralske koncepter, så ville størstedelen af menneskeheden stadig være uden for moralsk hensyntagen. Rettighedskoncepterne, som vi i dag forstår dem, blev faktisk opfundet som en måde at beskytte rige, hvide mænds ejendom, ja faktisk er de fleste moralske koncepter historisk set opfundet af privilegerede mænd for at gavne andre privilegerede mænd. Som tiden gik anerkendte vi, at princippet om lighed implicerede, at vi behandlede lignende sager på lignende vis, og efterfølgende udvidede vi rettighederne (og andre moralske privilegier) til andre mennesker. Specifikt medførte princippet om lighed, at vi anså dét, at mennesker kan eje andre mennesker, som forkasteligt. Hvis vi skal anvende princippet om lighed på andre dyrearter, må vi ligeledes tildele andre dyrearter retten til ikke at blive behandlet som en ressource.


Det er irrelevant om andre dyrearter selv har opfundet rettigheder, eller om de overhovedet forstår begrebet rettigheder. Vi kræver ikke af mennesker, at de potentielt set selv skal have opfundet rettigheder eller forstår konceptet om rettigheder, før de kan drage nytte heraf. For eksempel kan man tænke sig, at et svært retarderet menneske måske ikke er i stand til at forstå, hvad en rettighed er, men det betyder ikke, at vi ikke som minimum bør tildele vedkommende den basale ret til ikke at blive behandlet som en ressource af andre mennesker.


Til toppen


2. Produktionsdyr som køer, grise og laboratorierotter ville ikke eksistere, hvis ikke vi for vores egen skyld havde bragt dem til verden til at starte med. Så kan vi ikke frit behandle dem som vores ressourcer?

Nej. Det faktum, at vi i en hvis grad er ansvarlige for eksistensen af et væsen, giver os ikke ret til at behandle det væsen som en ressource. Hvis det var tilfældet, kunne vi behandle vores børn som ressourcer. De ville ikke have eksisteret, hvis det ikke var for vores handlinger. Og selvom vi bliver tildelt en hvis mængde frihed ift., hvordan vi behandler vores børn, er der grænser: Vi kan ikke behandle dem, som vi behandler andre dyrearter. Vi kan ikke gøre dem til slaver, sælge dem til prostitution eller sælge deres organer. Vi kan ikke slå dem ihjel. Faktisk er det en kulturel norm, at dét, at bringe et barn til verden, skaber moralske forpligtelser for forældrene, der skal passe på og ikke udnytte vedkommende.


Det bør påpeges, at en af de forsøgte retfærdiggørelser for menneskeslaveri i USA var, at mange af dem, som var holdt som slaver, ikke ville have eksisteret til at starte med, hvis det ikke var for slaveriet. De første slaver, som blev bragt til USA, blev tvunget til at føde børn, og disse børn blev anset som ejendom. Selvom sådan et argument virker vanvittigt for os nu, demonstrerer det, at vi ikke kan antage, at det er legitimt, at anse mennesker og andre dyr som ejendom og derefter spørge, om det er acceptabelt at behandle ejendom som ejendom. Svaret vil allerede være implicit givet. Derimod må vi først spørge, om dét, at mennesker og andre dyr kan anses som ejendom, kan retfærdiggøres moralsk.


Til toppen


3. Hvis vi ikke udnyttede andre dyr, ville vi ikke have det samfund, vi kender i dag. Retfærdiggør dette faktum ikke, at menneskets udnyttelse af andre dyr, derfor må være moralsk acceptabelt?

Nej. Dels antager spørgsmålet, at vi ikke ville have fundet alternativer til dyrebrug, hvis dette var nødvendigt. Dette kunne være fordi andre dyrearter ikke var tilgængelige, eller fordi vi tog en moralsk beslutning om ikke at udnytte dem som ressourcer. Selv hvis dyrebrug var nødvendigt for det samfund, vi i dag kender, kunne det samme argument blive brugt ift. enhver menneskelig aktivitet. For eksempel: Uden krig, patriarkatet og andre former for vold og udnyttelse, ville vi i dag ikke have det samfund, som vi kender i dag. Det faktum - at en given aktivitet var et nødvendigt middel til, hvad nogle af os anser for et ønskeligt mål - beviser ikke, at midlet var moralsk retfærdiggjort. Den amerikanske velstand bygger i høj grad på slaveriet i fortiden - det betyder vel ikke at slaveri er retfærdigt? For det tredje kan man argumentere for, at det verdenssamfund vi har i dag, med dets vold, forurening, ulige fordeling af ressourcer og andre former for uretfærdighed er et ikke ønskværdigt mål blandt mange. Måske vi ikke burde være så ivrige efter at retfærdiggøre midlerne til hvad der har fået os til dér, hvor vi er i dag.


Til toppen


4. Hvis I er fortalere for at afvikle brugen af andre dyr som menneskets ressourcer, tillægger I så ikke mere værdi til andre dyr, end I gør til de mennesker med sygdomme, som måske ville blive kureret gennem dyreforsøg?

Nej, selvfølgelig ikke. Spørgsmålet er logisk og moralsk identisk med spørgsmålet om, hvorvidt de der talte for afviklingen af menneskeslaveri bekymrede sig mindre for slaveejernes velfærd (eftersom de så frem til økonomisk ruin, hvis slaveriet ophørte) end de bekymrede sig om slaverne.

Spørgsmålet er ikke, hvem vi bekymrer os mest for eller tillægger mest værdi. Spørgsmålet er, hvorvidt det er moralsk acceptabelt at behandle bevidste væsner - mennesker eller ikke-mennesker - som råvarer eller eksklusivt som middel til andres mål. Eksempelvis mener vi generelt ikke, at man må benytte andre mennesker (uden deres accept) til biomedicinske eksperimenter, selvom vi ville skabe meget bedre data om menneskets sygdomme, hvis vi brugte mennesker i stedet for andre dyr i eksperimenter. Faktisk kræver anvendelsen af data fra dyreeksperimenter på mennesker - antaget at dataen i det hele taget er relevant - ofte kompliceret og upræcis extrapolering. Vi kunne undgå disse problemer ved at teste på mennesker, hvilket ville fjerne behovet for moduleringen. Men vi gør det alligevel ikke, fordi selvom vi måske er uenige om mange moralske problematikker, er de fleste af os enige om, at brugen af mennesker til ufrivillige eksperimenter er en udelukket mulighed fra begyndelsen. Ingen vil sige, at vi bekymrer os mere om dem, vi nægter at bruge ufrivilligt til eksperimenter, end vi bekymrer os om de der ville have gavn af disse eksperimenter.


Til toppen


5. Hvis vi bliver veganere, vil andre dyr uundgåeligt stadig blive skadet, når vi planter grøntsager, og hvad er forskellen mellem at opfostre og dræbe dyr til mad og uintentionelt at dræbe dem som en del af et plantebaseret landbrug?

Hvis vi går fra et kød-baseret landbrug til et plantebaseret landbrug, vil vi uundgåendeligt flytte og muligvis dræbe andre dyr, når vi planter grøntsager. Utvivlsomt er der dog en betydelig forskel mellem at opfostre og dræbe andre dyr for mad og uintentionelt at skade dem, når vi planter grøntsager, en aktivitet der i sig selv er tiltænkt at forhindre drab af andre dyr.

For at forstå denne pointe kan du overveje følgende eksempel. Der bygges veje. Man tillader mennesker at køre i bil. Det vides, at der statistisk er nogle mennesker - vi ved ikke, hvem de er på forhånd - der vil blive skadet pga. bilulykker. Alligevel er der en fundamental forskel mellem en aktivitet, der utvivlsomt, men uintentionelt, vil skade mennesker som konsekvens, og dét intentionelt at dræbe specifikke mennesker. Ligeledes vil det faktum, at andre dyr måske vil blive skadet som en uintentionel konsekvens af at plante grøntsager (selvom vi ikke bruger giftige kemikalier, og selvom vi passer grundigt på ikke at skade andre dyr), ikke betyde at det er moralsk acceptabelt at dræbe andre dyr intentionelt.

Et lignende spørgsmål er: Hvorfor har planter ikke rettigheder, da de også er levende? Ingen tror på, at planter har samme bevidsthed som andre dyr. Så vidt det vides, er planter ikke-bevidste og ude af stand til at føle smerte. De har ikke et centralnervesystem, endorfiner, receptorer til benzoediazepiner eller nogen anden indikator for sansende bevidsthed. Planter har ingen egeninteresse – det har dyr. Derfor er det relevant at give rettigheder til andre dyr, men ikke til planter.


Til toppen


6. Er dyreretspositionen ikke blot et religiøst synspunkt?

Nej, ikke nødvendigvis. Men idéen om at vi ikke bør behandle dyr som ting er ganske givet en del af nogle (især ikke-vestlige) religioner, såsom jainisme, buddhisme og hinduisme. Ironien er at tanken om menneskets suverænitet - brugt til at retfærdiggøre dyrehold, vivisektion og andre former for udnyttelse - ofte netop repræsenterer et religiøst synspunkt. I langt de fleste tilfælde har den judeo-kristne tradition ikke blot blåstemplet synet på andre dyr som ting, den har været den primære støtte til idéen om menneskets suverænitet over andre dyr og om menneskets ret til at bruge andre dyr som ressourcer. Eksempelvis kan opfattelsen af andre dyr som ejendom spores direkte tilbage til en specifik tolkning af det gamle testamente, ifølge hvilken gud skabte andre dyr som ressourcer for mennesker. Argumenter for en kvalitativ skelnen mellem mennesker og andre dyr har ofte ikke været underbygget af andet end menneskers antagne (gudgivne) suverænitet, som skyldes menneskers held i at være blevet skabt "i guds billede".

Dyreretspositionen udtrykt her afhænger ikke af nogen teologisk tro; den kræver kun en simpel anvendelse af princippet om lighed. Mennesket ejer ikke eksklusivt noget specielt karaktertræk, og er heller ikke fri for de fejl som andre dyr tillægges: Derfor bør vores interesser vejes lige, og derfor bør vi heller ikke udnytte andre dyr.


Til toppen


7. Er menneskets udnyttelse af andre dyr ikke en "tradition" eller "naturligt", og derfor moralsk retfærdiggjort?

Enhver form for diskrimination i menneskets historie er blevet forsvaret som "tradition". Sexisme bliver ofte retfærdiggjort med, at det er en "tradition" at kvinder er underlegne mænd. "En kvindes plads er i hjemmet." Der har også været tradition for menneskeslaveri i de fleste kulturer gennem tiden. Faktummet at nogle vaner er traditionelle har intet at gøre med hvorvidt de er moralsk acceptable.

Ud over at bruge tradition som et argument for vores brug af andre dyr, bruger nogle argumentet at det er "naturligt" og derved slutte at det er moralsk acceptabelt. Igen: At beskrive noget som naturligt siger i sig selv intet om, hvorvidt det er retfærdigt eller ej. Stort set enhver form for diskrimination der nogensinde er blevet praktiseret har været beskrevet som naturlig såvel som traditionel, og disse to idéer bruges ofte synonymt. Vi har retfærdiggjort menneskeslaveri som repræsenterende et "naturligt" hierarki mellem slaveejere og slaver. Vi har retfærdiggjort sexisme som repræsenterede mænds "naturlige" overlegenhed over kvinder. Ydermere er det underligt at beskrive vores moderne tingsliggørelse af andre dyr som naturlig i hvilken som helst betydning af ordet. Det er heller ikke naturligt at bygge huse. Begreber som "naturligt" og "traditionelt" er ikke argumenter. Hvis mennesker forsvarer at påføre skade og lidelse på et dyr, baseret på hvad der er naturligt eller traditionelt, betyder det ofte, at de ikke derudover kan retfærdiggøre deres handlinger.

En variant af dette spørgsmål fokuserer på specifikke gruppers traditioner, eksempelvis de grønlandske sælfangere. Men det samme argument bliver brugt til at forsvare klitoris-omskæringer i Afrika samt at familien kan afbrænde den afdøde mands brud i Indien. Spørgsmålet er ikke om en opførsel er en del af kulturen; ALLE opførsler er en del af en eller anden kultur. Spørgsmålet er, om denne opførsel kan retfærdiggøres moralsk.

Endeligt er der nogen, der argumenterer med, at siden andre dyrearter æder andre dyrearter i naturen, så er vores brug af andre dyr naturlig. Der er fire svar til denne position. For det første: Selvom nogle dyr spiser andre dyr i naturen, er der også mange, der ikke gør det. Mange dyr er vegetarer. For det andet: Dét - at nogle dyr spiser andre dyr - retfærdiggør ikke at mennesker skal gøre det. Hvordan er det relevant om andre dyr spiser andre dyr? Nogle dyr er kødspisere og kan ikke leve uden at spise kød. Mennesket er ikke i denne kategori: Vi klarer os fint uden at spise kød, og et stigende antal forskere peger på, at både vores helbred og miljøet ville have gavn af et skift imod en plantebaseret diæt. For det tredje: Andre dyr gør alverdens ting som mennesker ikke anser for moralsk acceptabelt, såsom til tider at slå mennesker ihjel. Betyder det at vi bør følge deres eksempel? For det fjerde er det interessant, hvordan vi forsøger at retfærdiggøre vores udnyttelse af andre dyr ved at henvise til vores påståede "overlegenhed", men når vores påståede "overlegenhed" er i vejen for, hvad vi gerne vil gøre, fremstiller vi os selv som intet mere end endnu en vild dyreart på planeten, ligeså retfærdiggjorte i at dræbe kyllinger, som ræve er det.


Til toppen


8. Hvor sætter man grænsen vedr. hvem, der kan have rettigheder? Har insekter rettigheder?

Vi sætter grænsen ved bevidsthed, fordi bevidste væsner har interesser, og dét at have interesser er både nødvendigt og tilstrækkeligt for at være medlem i det moralske samfund. Er insekter bevidste? Er de sansende væsner med sind, der oplever smerte og nydelse? Vi ved det ikke. Men det, at vi ikke ved præcis, hvor vi skal sætte grænsen eller finder det svært, gør ikke, at vi kan slippe for at sætte grænsen overhovedet, eller at vi må behandle andre dyr, som vi har lyst. Selvom vi ikke ved, om insekter er bevidste væsner, så ved vi dog med sikkerhed at køer, grise, høns, chimpanser, heste, hjorte, hunde, katte og mus er det. Faktisk er det bredt accepteret, at fisk er bevidste væsner. Så det faktum, at vi ikke ved på hvilken side af grænsen, insekter skal placeres, frigør os ikke for vores moralske ansvar overfor de dyr, som vi ved er bevidste.

Generelt bruges dette spørgsmål til at påstå, at hvis vi ikke ved, hvor vi skal sætte den moralske grænse, eller hvis det er svært at vide det, så bør vi slet ikke sætte nogen grænse overhovedet. Denne form for ræsonnement er ugyldigt. Overvej følgende eksempel: Der er megen uenighed omkring, hvad menneskerettighederne er. Nogle siger at sundheds- og skolesystemet er fundamentale rettigheder, som en civiliseret regering skal sørge for at give til alle; nogle siger at disse er varer som alle andre, ikke noget man har ret til, men at folk selv bør betale for dem. Men uanset hvor uenige, vi end er om menneskerettighederne, og om hvor grænsen derfor skal sættes, så tror vi nu alligevel, at vi alle som minimum er enige om, at eksempelvis folkemord er forkert. Bare fordi vi er uenige om, hvorvidt folk har ret til sygesikring, så siger vi ikke, at det er acceptabelt at udrydde hele folkeslag. Ligeledes er vores vished eller uvished om myrers bevidsthedsniveau ikke en licens til at ignorere chimpansers, køers, grises, høns og andre dyrs interesser, når vi ved, at de er bevidste væsner.

Selvom man ikke ved med sikkerhed, om insekter er bevidste, er det stadig langt mere sandsynligt, at de er det, end at planter er det. Derfor mener Go Vegan, at man ud fra forsigtighedsprincippet bør veje dem højere end planter og undlade at udnytte dem, indtil det skulle blive endegyldigt bevist, at de IKKE er bevidste, fremfor at udnytte dem indtil man finder ud af, at de ER bevidste.


Til toppen




Dele af denne FAQ er oversat fra eller inspireret af Gary L. Franciones FAQ på Abolitionist Approach, som er et uddrag fra hans bog "Introduction to Animal Rights: Your Child or the Dog?".

Støt vores arbejde



Kalender

Arrangementer og møder skrives pt. hovedsageligt ud på vores Facebook-side.


Hvorfor antispeciesisme?

Brug 12 minutter på at se, hvordan kød, mælk og æg produceres.