Artikler


63 milliarder pr. år

Antal dyr dræbt på verdensplan af kød-, mælke- og æggeindustrierne, siden du åbnede denne side. Tallene er eksklusiv fisk og andre vanddyr, der dræbes i milliardvis årligt.
Baseret på statistik fra 2010 fra FNs Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) "United Nations' Global Livestock Production and Health Atlas"

Miniguide til vegansk livsstil

Selvom man godt kan følge den antispeciesistiske tankegang og ikke længere ønsker at spise animalske produkter, kan det virke uoverskueligt at lægge sin livsstil om fra den ene dag til den anden. At leve vegansk er heldigvis ikke nær så besværligt, som det måske virker, når man ikke har prøvet det. Hvis det fulde skridt til veganisme alligevel virker uoverkommeligt, bør man, i stedet for at opgive, opmuntre sig selv til at lave små ændringer i kosten, således at man spiser færre og færre animalske produkter for til sidst at leve helt vegansk. Ydermere bør man ikke se en livsstil uden animalske produkter som en begrænsning, men snarere som en mulighed for at leve etisk og som en udfordring af sine kulinariske evner.


Morgenmad

En af de lette ting, man kan gøre som en start, er at udskifte produkterne i ens morgenmad, således at den bliver vegansk. Sojamælk er et fantastisk alternativ til mælk og fås i stort set alle supermarkeder. I de fleste store supermarkeder samt i helsekosten kan man også købe sojayoghurt. Smør kan nemt erstattes af margarine, og så er næsten alle brød, der kan købes i butikkerne, veganske.


Frokost

Helsekostforretninger har stort set altid et udbud af veganske alternativer, heriblandt smørepålæg, som man kan benytte sig af til frokost. Synes man at produkterne i helsekosten er for dyre, kan man også nemt lave smørepålæg selv til en billig penge, f.eks. hummus, linsepostej, solsikkekernespread, bønnepostej mm. Alle supermarkeder har også flere veganske pålægsmuligheder, f.eks. peanutbutter, avocado og kartofler (lækkert med hj.lavet mayo).


Inspiration og erstatningsprodukter

Ydermere kan man bestille en lang række billige erstatningsprodukter på www.alles-vegetarisch.de. Her kan man blandt andet få sojagranulat, som er billigt og nemt at bruge i stedet for kød, samt veganske oste, pølser, steaks osv.


Hvis man mangler inspiration til den veganske madlavning, findes der flere udmærkede hjemmesider, som har et hav af opskrifter på alt fra desserter til julemad – f.eks. www.vegetarkontakt.dk og www.vegania.net


Fastfood

Hvis man gerne vil have noget hurtig mad, kan man få f.eks. en falafel uden dressing (hvis man synes det bliver tørt, kan man bede om chili, ketchup eller hvidløgsolie), vegetarpizza uden ost, krassere i pølsevognen (man kan evt. medbringe sin egen sojapølse og putte den ned i sin krasser), og selvfølgelig pommes frittes (her kan man evt. medbringe sin egen veganske mayo). Desuden kan man f.eks. få tofu-hotdogs i øko-pølsevognen ved rundetårn.


Restaurant

Vil man gerne ud og spise på restaurant, er der masser af steder (især i København), der har veganske muligheder på menuen. Især har mange asiatiske restauranter flere retter, som er helt veganske. Skal man ud og spise et sted, der ikke normalt serverer veganske retter, er der også råd at hente. Ved disse lejligheder, er det en god idé at ringe til restauranten først for at forklare, at man ønsker en ikke-animalsk middag, således at personalet allerede på forhånd har forberedt noget. Dog kan de fleste steder godt bikse noget hurtigt sammen på stedet.

Støt vores arbejde



Kalender

Arrangementer og møder skrives pt. hovedsageligt ud på vores Facebook-side.


Hvorfor antispeciesisme?

Brug 12 minutter på at se, hvordan kød, mælk og æg produceres.