63 milliarder pr. år

Antal dyr dræbt på verdensplan af kød-, mælke- og æggeindustrierne, siden du åbnede denne side. Tallene er eksklusiv fisk og andre vanddyr, der dræbes i milliardvis årligt.
Baseret på statistik fra 2010 fra FNs Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) "United Nations' Global Livestock Production and Health Atlas"

Miljø

En væsentlig reduktion af indvirkningen [på miljøet] kan kun lade sig gøre ved en betydelig global kostændring, væk fra animalske produkter.
- UNEP (United Nations Environment Programe), 2010.1

Drivhusgasser

Animalsk fødevareproduktion står iflg. FN's rapport »Livestock's Long Shadow« fra 2006 for ca. 18% af verdens udslip af CO2 (kuldioxid) – dvs. mere end den samlede udledning fra alle verdens former for trafik. En nyere rapport fra »World Watch Institute« 2009 kritiserer dog FN-rapporten for at bruge forældede tal samt glemt parametre og således undervurdere belastningen. Iflg. WWI står den animalske fødevareproduktion nærmere for 51% af verdens CO2-udslip.2
Desuden er produktionen beregnet ansvarlig for 37% af den samlede udledning af metan der har 23 gange CO2's ødelæggende effekt på klimaet, og 65% af nitrogenoxid hvis effekt er 296 gange større. Derudover er den animalske produktion skyld i 64% af ammuniakudledningen, der resulterer i syreregn til skade for økosystemet.2
Tallene kan varierere, der er dog enighed om at animalsk produktion er blandt den væsentligste bidragsyder til de klimaændringer vores klode gennemgår.


Regnskov

Køb af animalske produkter er direkte årsag til fældning af regnskoven. Husdyrhold optager nu 30% af hele jordens landoverflade, og 33% af al frugtbar jord benyttes til dyrkning af føde til husdyrhold, hvilket resulterer i nedfældning af enorme skovområder. I Latinamerika er eksempelvis 70% af Amazona regnskoven nu omlagt til græsmarker til kvægdrift.2

I artiklen "Amazonas-regnskoven kvæles af sojabønner" i Information forklares det hvordan: "Den energirige bønne er blevet et værdifuldt led i kæden af bearbejdede fødevarer, og 80 procent af produktionen på verdensplan bliver brugt som dyrefoder. Brasilianske sojabønner er med til at tilfredsstille Europas behov for billigt kød og har overhalet skovhuggere og kvægdrivere på listen over regnskovens værste fjender."


Hvert år dyrkes soja til dansk import på 1,3 mio. hektar – dvs. lige knap to gange Sjællands størrelse. Mindst 97% af dette dyrkes i Sydamerika, køber man kød støtter man således fældningen.3
Vi spiser mere kød end nogensinde før i menneskehedens historie4, men alligevel forventes efterspørgslen på kød at stige til mere end det dobbelte inden 2050. Det er vitalt for vores klode at denne udvikling vender.5


Ekstremt vandspild

Kød fra forskellige dele af verden kræver meget forskellige mængder vand afhængig af dyreart, regnmængder, hygiejnestandarder, drikkevandsbehov, slagtemetoder, rengøring og behov for vanding af foderafgrøder. Derfor kan de anslåede tal for vandforbrug ved produktion af 1 kg oksekød variere meget, lige fra 13.000 liter6 helt op til 100.000 liter7. Det står dog klart, at produktionen er yderst vandkrævende, sammenlignet med at produktion af eksempelvis 1 kg hvede kræver max 2.000 liter vand, og 1 kg kartofler kun 900 liter.8


Hungersnød

Opdræt af dyr til kødproduktion giver generelt en dårlig udnyttelse af afgrøder, da langt det meste af madens energi går tabt. En enorm procentdel af den energi (89-97% af kalorierne) og protein (80-96%) der findes i foderkornet, bliver ikke overført til det kød, som man producerer9. Det kræver således mindst 7 kg korn at producere 1 kg oksekød og 4 kg korn for hvert kg grisekød.1, 10


Blandt andet produktionsformer, geografiske forhold og foderets sammensætning betyder dog at tallene kan variere kraftigt, jf. en raport af Landbrug- og Fødevareorganisationen (FAO) fra 2006. Den reelle mængde foder per kilo produceret kød kan derfor være langt højere. Helt sikkert er det dog at gigantiske mængder energi går til spilde.


I en af artikel i The Guardian skriver forfatteren George Monbiot, at det er nødvendigt, at vi skal sætte vores forbrug af animalske produkter ned, hvis det ikke skal resultere i hungersnød i fremtiden. Mennesker lider og sulter, fordi man i vesten vil have kød på bordet, hvilket Go Vegan naturligvis finder fuldstændig forkasteligt.

As a meat-eater, I've long found it convenient to categorise veganism as a response to animal suffering or a health fad. But, faced with these figures, it now seems plain that it's the only ethical response to what is arguably the world's most urgent social justice issue.
- George Monbiot11

Go Vegans udgangspunkt er antispeciesisme; det primære argument for veganisme er altså, at det er etisk forkert at dræbe og undertrykke dyr for ens egne unødvendige interesser. Derfor mener vi, at det er ulogisk at fokusere for meget på de langsigtede konsekvenser af dette uetiske valg i forhold til miljø og sundhed, selvom det også er vigtige faktorer. Primært fokus bør være rettet mod at indstille lidelse, slaveri og drab på levende, bevidste væsner.


Vegetarforeningen har lavet en brochure med omfattende information om køds rolle ift. klima. Den kan hentes gratis som pdf her.


Kilder

1) United Nations Environment Programme. 2010. Assessing the Environmental Impacts of Consumption and Production: Priority Products and Materials, A Report of the Working Group on the Environmental Impacts of Products and Materials to the International Panel for Sustainable Resource Management. Hertwich, E., van der Voet, E., Suh, S., Tukker, A., Huijbregts M., Kazmierczyk, P., Lenzen, M., McNeely, J., Moriguchi, Y..

2) Livestock's long shadow (FAO, 2006).

3) Olesen, Jørgen E. 2010. "Fødevarernes andel af klimabelastningen". I Vores mad og det globale klima: etik til en varmere klode. Det Etiske Råd.

4) Amazonas-regnskoven kvæles af sojabønner, Information.dk 25. juli 2007

5) Livestock in a Changing Landscape, 2010.

6) FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). 22. marts 2007. "FAO urges action to cope with increasing water scarcity." Rom. http://www.fao.org/newsroom/en/news/2007/1000520

7) Pimental, D., J. Houser, E. Preiss, O. White, O. Fang, L. Mesnick, T. Barsky, J.S. Tariche & S. Alpert. 1997. "Water Resources: Agriculture, the Environment, and Society". Bioscience 47.2, 97-106.

8) Water Footprint Network, http://www.waterfootprint.org

9) Smil, V. 2002. "Worldwide transformation of diets, burdens of meat production and opportunities for novel food proteins." Enzyme and Microbial Technology, 30, 305-311.

10) Penning de Vries, F.W.T., Van Keulen, H. and Rabbinge, R. 1995. Natural resources and limits of food production in 2040. Eco-Regional Approaches for Sustainable Land Use and Food Production. Kluwer Academic Publishing. Dordrecht. 65-87.

11) George Monbiot, "Why Vegans Were Right All Along" Guardian Unlimited, 24 Dec. 2002.

Støt vores arbejde



Kalender

Arrangementer og møder skrives pt. hovedsageligt ud på vores Facebook-side.


Hvorfor antispeciesisme?

Brug 12 minutter på at se, hvordan kød, mælk og æg produceres.